Spørger du sommetider dig selv, om medlemmerne i dit team overhovedet kan lide hinanden?
Tænker du nogle gange, at ‘de har det nok ok med hinanden’, selvom det ofte opleves som om der er evige konkurrencer om, hvem der har ret, når der skal tages beslutninger!
Eller frygter du indimellem, at du har sagt eller skrevet noget, der har stødt en eller flere i teamet?
At de nok hader dig nu?
Vi lever i en kompleks verden, hvor der til tider er mange udfordringer og bolde i luften.
Der kan ryge en finke af fadet, det kan der for de fleste.
Som leder vil en hurtig reaktion eller opklaring på reaktionen (finken), kunne mane mange spørgsmål og bekymringer i jorden.
Jeg tror på at forskellighed er en styrke.
Jeg tror på at alle medarbejdere ønsker at udføre et rigtig godt stykke arbejde.
Jeg tror også på at alle ønsker at være gode til at samarbejde.
Det er bare ind imellem svært, fordi vi netop er forskellige.
Det kan give sig udtryk ved, at der er forskellige meninger om hvilken vej eller løsning, der skal vælges i nuet.
Det du skal have fokus på er, at du tydeligt har gjort rede for hvilke værdier virksomheden bygger på, og hvilke mellemmenneskelige værdier der er vigtige for netop jeres arbejdsplads og eventuelt, få jeres personalepolitikker er synlige og tydelige for alle, såvel opad som nedad i organisationen.
En anden vinkel – er dine medarbejdere trænet i at tænke selv, når de står I tvivls situationer?
Ligesom politiet her for nyligt gjorde opmærksom på var en meget vigtig egenskab for danske politifolk.
Vi lever i en foranderlig tid, hvor netop evnen til at tænke selvstændigt og ud af boksen, er uhyre vigtig!
Når vi er gode til det er 1 + 1 ikke 2, men langt mere!
Kreativitet og udviklingen af medarbejdernes evner til at tænke selv er vigtige for alle virksomheder. Det gælder såvel offentlige organisationer eller private virksomheder.
Det er det vi er rigtig gode til i Danmark!
Men det kræver åbenhed, tillid og respekt fra lederens side.
Netop disse egenskaber virker selvforstærkende, så hvis du som leder viser åbenhed – så bliver dine medarbejder åbne.
Hvis du viser dine medarbejder tillid – så viser dine medarbejdere dig tillid.
Hvis du viser dine medarbejdere respekt – så viser dine medarbejdere dig respekt.
Sagt populært: Du får det du giver!
Tingene spreder sig som ringe i vandet og gives videre til kollegaen eller de øvrige teammedarbejdere..
Åbenhed er en vigtig del af udviklingen af samarbejder og udviklingen imellem relationer.
Ved at være åben om, hvorfor du reagere som du reagere, og hvorfor du mener det du mener, vil mange konflikter ikke udvikle sig negativt, men virke opklarende for dine medarbejdere.
Du vil i stedet virke autentisk.
På et teammøde kan der kort nævnes, at der har været nogle uklarheder og småkonflikter imellem nogle i teamet, det er der taget hånd om nu, og tingene er løst.
Tillid og respekt er uhyrevigtige mellem menneskelige værdier og et stort omdrejningspunkt, hvis din organisation eller virksomhed skal blive succesfuld, effektiv og en attraktiv arbejdsplads.
Ind imellem går det måske lige stærkt nok med at få kommunikeret strategier og informationer ud til dit team.
Og ja, ind imellem er du ikke lige populær!
Kunsten er at forblive tro mod dig selv og dine/virksomhedens værdier når beslutninger skal tages eller informationer skal ud til alle i teamet.
Det gælder uanset om det er et lederteam, et polititeam, et projektteam eller et produktionsteam.
Som leder skal du være opmærksom på at tage tyren ved hornene før uenigheder eller konflikter kommer til at stikke dybere.
Konflikter kan udvikle sig til at andre ledere eller medarbejderne kommer til at tage tingene personligt eller får et unødvendig nederlag eller en forkert opfattelse af tingene.
Hvad opnår du som leder, ved blot at overhøre konflikter, undgå konflikter eller benægte at teamet overhovedet har konflikter internt?
Ro?
Uro?
Rævekager?
Udfordringer, er nærmest det en leder er ansat eller er sat i verden for at tage sig af!
Mit råd til dig som leder er – tag dig af de personlige temaer der dukker op, gerne hurtigt.
Men husk, du skal nå at tænke dig om!
Din opgave er at tage dig af medarbejdernes og teammedlemmernes ve og vel.
Du er teamets familieoverhoved, du bliver nød til at tage aktion på de ting, der opstår når du ser det, høre om det eller kan aflæse konflikterne imellem linjerne på skrift eller imellem medarbejderne/teammedlemmerne. Det er min uforbeholdne mening!
De 4 råd til at imødegå menneskelige problemer i teamet:
1. Italesæt hurtigt og beslutsomt, når du oplever at der er menneskelige problemer i luften, ellers udvikler problemerne sig med ligesom en snebold, der triller ned at en skråning – de bliver større og større!
2. Bed dine medarbejdere/teammedlemmer om at komme med råd eller feedback og find din løsning på problemet. Hvis det er et personligt problem imellem to i teamet, så tag et særskilt møde kun med de to!
3. Undgå at sik sakke dig igennem problematikkerne som på en slalombakke. Gå direkte til problemstillingen og tal ud fra dit eget udgangspunkt. Jeg ser det sådan her på det …., det jeg har hørt er at… og vær tydelig om hvad du forventer dig af dine medarbejdere.
4. Slip derefter tøjlerne, anerkend det der går godt, hjælp derefter den eller de medarbejdere det drejer sig om, med at justerer ind hvis det er nødvendigt. Dette igen udfra jeres værdier og personalepolitikker generelt.
Hvis I har svært ved selv at finde løsningerne. Måske er der noget der er usynligt for jer, eller noget der ikke er til at gribe fat i – så hjælper jeg jer rigtig gerne. For det er det mine værktøjer er rigtig gode til!
At gøre det usynlige – synligt!
Ha’ en god dag
NB! Hvis du ønsker, at abonnerer på min blogs, så kig øverst oppe, der kan du følge mine blogs ved at klikke på follow..
Feedback modtages gerne. Du er velkommen til at kommenterer på mine blogs med din mening, dine tanker om emnet eller, hvis du har et forslag til et emne på kommende blogs.
Skriv gerne i kommentarfeltet!mennekselige lederprokompleks